Velkommen til
FLAG Danmark
Et år fyldt med nye spændende oplevelser!
Velkommen til FLAG Denmark
Oplev et år på High School i USA
Det bliver et år fyldt med nye oplevelser, som vil modne dig, give venner for livet og styrke dine sprogfærdigheder væsentligt. Du bliver en del af det amerikanske High School-liv, som adskiller sig væsentligt fra skolelivet i Danmark.
Du bliver en del af en amerikansk værtsfamilie i et skoleår (10 - 11 måneder) eller et semester (5 måneder), og du bliver elev på den lokale High School på lige vilkår med dine amerikanske skolekammerater. Du bliver en del af familien, som sørger for kost og logi. Du skal selv have lommepenge samt regne med selv at købe mad på skolen og ved andre lejligheder, når du spiser ude. Som dansk ung i den amerikanske kultur bliver du desuden ambassadør for dit hjemland og din baggrund, og du er med til at forme andre nationaliteters syn på Danmark og danskerne. Derfor er det også vigtigt, at du forbereder dig godt på dit ophold i USA, så du får en fantastisk oplevelse og samtidig giver gode oplevelser til dem, du møder undervejs. Hvis du tager ja-hatten på og er åben og nysgerrig på andres måde at leve og være på, vil du vende hjem til Danmark med uforglemmelige oplevelser i kufferten.
Global forståelse et venskab ad gangen. En oplevelse for livet!
FLAG Danmark
Mulighederne for at uddanne sig internationalt og i en anden kultur har præget en meget stor del af mit eget liv. Jeg har selv boet og studeret i USA. Flere af mine børn har erfaringer med spændende skoleophold i udlandet, herunder også på high school i USA.
Jeg har assisteret og rådgivet elever og deres forældre gennem mange år i forbindelse med overvejelserne om at rejse ud og studere og leve i et andet land. Det er vigtigt for mig at være der for både elev og forældre, så det føles trygt hele vejen fra de første overvejelser om destination og indhold, gennem ansøgningsproces, godkendelse og afrejse til selve opholdet på destinationen.
Med mine erfaringer med at rådgive og forberede unge mennesker til at rejse til deres ønskedestination og støtte dem i deres drøm om at studere i udlandet og opleve en fremmed kultur indefra, ønsker jeg at stimulere nysgerrigheden på det at rejse ud og opleve. Det er vigtigt for mig at give unge en positiv international oplevelse, som de vil huske resten af deres liv. Tryghed, professionel og personlig rådgivning for den unge og forældrene er vigtige værdierfor mig.
Jeg kan også hjælpe dig med at udleve din drøm om et udlandsophold.
Et år på High School
At blive udvekslingsstudent i nutidens "grænseløse" verden giver mulighed for at opleve en anden kultur indefra. Det bliver en oplevelse for livet. At udvide din horisont ved at lære om en anden kultur, mens du deler din egen kultur og oplever en anden måde at leve på, vil vise sig at blive uforglemmelig.
Du skal være åben og parat til at møde en hverdag, som er fremmed for dig. Du skal udvise begejstring og entusiasme for at lære mere om USA gennem 100% fordybelse i den amerikanske kultur. Du skal være en god ambassadør for Danmark og være villig til at fortælle din værtsfamilie om dit eget land.
Alle elever skal være fyldt 15 år ved afrejse og være under 18 år og 6 måneder pr. 31. august det år, de rejser ud.
Programdirektører
May Britt-Christjans
Danmark landedirektør
mbchristjans@flag-intl.org
Følg os på Facebook